Glasfugle


Fuglene her på siden er lavet af glaskunstner Dorte Pape. Hun er født og opvokset i Danmark, men har i mange år boet i Glasgow, hvor hun også har sit værksted. Hendes glasfugle -og enkelte andre af hendes ting- sælges i Danmark kun i Fund & Finesser.
Hver enkelt fugl er håndlavet, så derfor er der ikke to fugle, der er helt ens. Du kan altså ikke regne med, at den fugl du køber, er nøjagtig magen til den på billedet.

Bjergvipstjert


Trods navnet lever bjergvipstjerten ganske ofte udenfor bjergområder, således også i Danmark. Den er mest udbredt i Jylland. Men her har du den i glas – med en længde på ca. 14 cm. Findes også i en hænge-udgave – uden ben, men med ophæng og silkesnor.
PRIS med ben: 195,- (pt. udsolgt)

Blåmejse

 
Blåmejsen er en lille mejse, der yngler overalt i Danmark. Den ses ofte på foderbrættet og yngler også gerne i redekasser. Den kønne glas-blåmejse måler 12-13 cm. og har nogenlunde samme størrelse som i virkeligheden.
PRIS: 195,- kr.

Bogfinke

 
Bogfinken er en af Danmarks mest almindelige ynglefugle, der også ofte ses i haverne. Glasfuglen er med sine ca. 13 cm. næsten lige så stor som i virkeligheden. Fås både stående med ben og hængende.
PRIS stående: 195,- kr.
PRIS hængende: 170,- kr. (pt udsolgt)

Dompap


Dompappen er med sin smukke røde farve en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Den er meget almindelig i skoven og også i haverne om vinteren. Glasfuglen måler ca. 12 cm i længden.
PRIS: 195,- kr.

Grønirisk


Grønirisken er en kompakt gul-grøn fugl, der findes overalt i Danmark, ikke mindst i parcelhushaver. Glasfuglen er en smule mindre end i virkeligheden – nemlig ca. 12 cm. lang.
PRIS: 195,- kr.

Gråspurv


Gråspurven behøver vist ingen nærmere introduktion, idet den er meget almindelig i beboede områder i Danmark.
Hvis du vil have den i glas, så er den ca. 12 cm lang fra halespids til næbspids.
PRIS: 195,- kr.

Gærdesmutte


Gærdesmutten er en meget almindelig ynglefugl i hele Danmark. Det er en ganske lille fugl med en stor sangstemme, som kan høres året rundt. I glas måler gærdesmutten ca.11 cm.
PRIS: 195,- kr.

Halemejse


Halemejsen, der sjovt nok har en lang hale, er en ret almindelig fugl i de danske skove og også på foderbrættet om vinteren. Ligesom i virkeligheden er glasfuglen ca. 14 cm. lang.
PRIS: 195,- kr.

Isfugl


Den smukke, farverige isfugl er en sjælden dansk ynglefugl, og da den også er meget sky, skal man være heldig for at se den her til lands. Glasfuglen måler ca.11,5 cm fra næbspids til halespids.
PRIS lille: 195,- kr.

Musvit


Musvitten er en af Danmarks mest almindelige fugle både i skov og have. Den tilhører mejserne og er 13-15 cm lang. Glasfuglen her er en lille bitte smule mindre.
PRIS: 195,- kr.

Rødhals / Rødkælk

 
Rødhalsen eller rødkælken, som den også hedder, er en meget almindelig fugl i danske haver og skove. Glasfuglene er i naturtro størrelse med en længde på 12 cm. fra halespids til næbspids. Fås både stående og hængende. Hængefuglen er lidt mindre end den på ben.
PRIS med ben: 195,- kr.
PRIS med ophæng: 120,- kr

Solsort

 
Solsorten er Danmarks mest talrige ynglefugl. Hannen er helt sort med gult næb, mens hunnen er brun med gult næb. Hunnen er udsolgt..
PRIS lille, ca. 12 cm lang: 195,- kr. (pt udsolgt)
PRIS stor, ca. 17 cm lang: 260,- kr.

Sortmejse


Sortmejsen er en lille, buttet mejse, der yngler over alt i Danmark – især i områder med nåleskov. Glasfuglen er  samme størrelse som i naturen, ca. 11 cm. lang.
PRIS: 195,- kr. (pt udsolgt)

Stillits

 
Stillidsen er en af de mest farvestrålende fugle i Danmark. Den yngler over det meste af landet. Glasfuglen er, som i virkeligheden, ca. 13 cm lang.
PRIS: 195,- kr.

Strandskade


Strandskaden er en stor vadefugl, der er almindelig ved de danske kyster. Den er sort og hvid med røde ben og et stort rødt næb. Strandskaden er den største af glasfuglene og måler ca. 20 cm fra halespids til næbspids.
PRIS: 320,- kr.

Søpapegøje / Lunde


Lunden er en alkefugl på størrelse med en tamdue. Den kaldes også søpapegøje på grund af sit store, farvestrålende næb. Den lever bl.a. på Island, Færøerne, Grønland og langs Norges kyst.
Glasfuglen måler ca.13 cm fra næbspidst til halespids.
PRIS: 260,- kr.

Ugle

  
Uglerne er en gruppe fugle, der er nataktive og har store lysfølsomme øjne. Der yngler syv forskellige arter af ugler i Danmark. Glasuglen her er vist en god blanding. Uglerne sælges i to størrelser.
Lille: Ca. 15 cm høj (+ ben) / PRIS: 260,- kr. / pt udsolgt
Stor: Ca. 18 cm høj (+ ben) / PRIS: 315,- kr. / pt udsolgt